Som regel er det natursten, fliser og granit, der bruges til havens forskellige belægninger. Men faktisk kan du også bruge et mere forgængelig materiale som træ til trædesten og pigning.

 

Mange kan ikke få sten nok i haven, men det skader ikke med lidt variation. Genbrug et fældet træ. En tyk træstamme kan saves op i passende stykker og bruges som meget dekorative, runde trædesten. Mindre træstammer kan lægges som en gammeldags pigning rundt om et træ.

 

 

En anderledes belægning er med til at markere et nyt rum eller tema i haven og gør haven til en større oplevelse.

 

En tyk træstamme kan bruges som trædesten og giver et helt andet udtryk end hvis der var blevet brugt sten eller fliser.

 

Når du går i gang med at lave en belægning af opsavede træstammer, så skal du gøre som et isbjerg i vand: Kun 1/10 skal stikke op og resten skal være under overfladen. Ellers bliver belægningen simpelthen ikke stabil nok.

 

Alle træsorter kan i princippet bruges, men jo hårdere træsort du bruger, jo længere holder det. Desuden indeholder nåletræ som bekendt harpiks og det er knap så spændende at få under sko og støvler.

 

Andre måder at benytte træ i haven